Kamp referater JS herrer
SE KAMP REFERATER PÅ FACEBOOK
_____________________________________________
Herning Fremad – JS Herrer 2-0 29-10-2016
Der var lagt op til en storgyser i Herning Fremad lørdag, men det blev lidt en fuser.
Vi kunne være kommet hurtigt foran ved Frederik Boll, men afslutningen blev lige på Fremads keeper.
Fremad tager stille og rolig over, og sidder på begivenhederne. Vi får ikke holdt godt nok fast i bolden, og smider den for let.
Efter pausen var billedet det samme. Fremad kommer foran på et hjørnespark, hvor vi glemmer at dække op.
10 min senere bliver det 2-0, og det så nu svært ud for os.
Fremad får et par advarsler, som gør at vi får lagt et pres til sidst, og vel nok også bør score og skabe lidt spænding til sidst.
Men målet udebliver, og Fremad vinder 2-0.
Kampens spiller: Nicolaj Tjørnelund
_________________________________________________
JS Herrer – Thisted 3-2 22-10-2016
Vigtigheden af kampen lørdag var ikke til at tage fejl af. Kun én ting talte, og det var 3 point – og det fik vi.
Vi startede egentlig okay, men kommer bagud på endnu en skidt situation. Det slog os dog ikke ud, og vi kom stærkt igen. 1-1, 2-1 & 3-1. Desværre reducerede Thisted inden pausen til 3-2. Lidt ærgerligt, for vi sad totalt på begivenhederne.
Anden halvleg var anderledes, og ikke særlig velspillet. Thisted kom mere på bolden, dog uden rigtigt at blive farlige. Vi havde flere gode muligheder på kontraen, men manglede lidt skarphed. Kampens store lyspunkt Alexander Baun, fik vist prøver på sine driblekundskaber, og kørte deres back godt og grundigt rundt. Han skabte flere farlige situationer kampen igennem.
Thisted prøvede at lægge et stort pres, men det kom aldrig rigtigt, og vi fik hevet sejren i land. En forløsning, og vi ligger pres på vores direkte konkurrenter.
Målscorere: Jacob Rønberg, Rasmus Vestergaard og Jonas Sørensen
Kampens spiller: Alexander Baun
Vil opfordre til at komme ind og støtte begge herrer hold på lørdag i Herning Fremad. Der bliver med sikkerhed damp på kedlerne, i sæsonens sidste spillerunde.
JS Herrer – Viborg 4-4 18-10-2016
En regnfuld og blæsende lørdag på Hessel Arena, hvor de fremmødte tilskuere var vidne til et sandt målorgie.
Tjørring startede godt, og foran både 1-0 og 2-0 midt i halvlegen, efter 2 flotte opspil. Viborg udligner desværre på en dødbold inden pausen, hvor vi ser lidt passive ud.
Anden halvleg er lig den første, med Tjørring i kontrol. Viborg kom længere frem, men de gav også plads på kontraen. Thim scorer til 3-1 på en målmandsfejl. Ud af Ingenting reducere Viborg på et indlæg langt ude fra som sejler ind. Det fik dem i gang, men uden at det blev voldsomt farligt. Dog farligt nok til at de resolut sparkede 2 mere i kassen. Det sidste faldt i 88 min, og Tjørring var nu pisket frem.
Efter et hav af hjørnespark, dukkede “Fyrsten”/ Frederik Boll op og headede kuglen i kassen i sidste sekund. En forløsning, men dog fortjent point. En kamp hvor vi simpelthen skal have 3 point – men samtidig ender med at skulle være glade for det ene..
Målscorer
Thomas Thim x 2
Rasmus Vestergaard
Frederik Boll
Kampens spiller: Lasse Pedersen
__________________________________________________
JS Herrer – Vildbjerg SF 3-1 01-10-2016
Lørdag var der lokalopgør på Hessel Arena, da Vildbjerg kom på besøg. En sejr var nødvendig for Tjørring-drengene for at holde sig til.
Tjørring kommer hurtigt foran efter en flot aktion af Jakob Skjærbæk, som finder Alexander Baun i dybden – og Baun scorer sikkert. Baun kom godt i gang, og fik rundet deres back efter behag.
Den næste periode får Vildbjerg lidt for meget plads, og de får nogle af de dødbolde vi helst skulle undgå. De bliver nok snydt for et straffe efter en af disse dødbolde, men dommerens fløjte var tavs. Vi var kampen igennem dødsensfarlige i vores kontraangreb, og midtvejs i halvlegen bliver Jonas Berg spillet fri, og han svigter ikke.
Vi burde måske have lavet et mål eller 2 mere inden pausen, men Vildbjerg får reddet på stregen.
Anden halvleg var med samme kampbillede. Vi får lokket Vildbjerg til at lave nogle fejl, hvorefter vi kører på. Vores offensive folk havde kampen igennem gode forudsætninger, og de fik gang på gang skabt gode situationer for hinanden. Vi har chancer til flere mål, men manglede skarpheden.
Målet til 3-0 kom på et selvmål efter et hjørnespark, og så var kampen reelt lukket.
Vildbjerg fik desværre pyntet på resultatet i overtiden – hvilket vi helst ville have været foruden.
Alt i alt, en fin præstation af drengene. Der er stadig ting der skal forbedres, og ikke alt sad lige i skabet. Men vi får 3 fortjente point – og vi var det bedste og klogeste hold i lørdagens kamp.
Tak til de fremmødte tilskuere for god opbakning!!
Målscorere: Alexander Baun, Jonas Berg, Selvmål af Vildbjerg
Kampens spiller: Thomas Thim
_________________________________________________
Skive – JS Herrer 2-2 22-09-2016
Torsdag aften spillede JS Herrer endnu en vigtig kamp, denne gang ude mod Skive IK. Skive stillede til kampen op med et meget forstærket hold, med mange spillere fra deres 1 div trup.
Vi kommer fint ud, og vi får straffet Skive på en kontra, hvor Jonas Berg flot finder Magnus Bomholt i feltet til 0-1. Baun var tæt på 0-2 efter en god aktion, men derefter fik Skive sat mere og mere tempo på, og spillede en rigtig fin gang fodbold. Men Tjørring drengene stod rigtig godt på banen, og selvom Skive havde optræk til mange muligheder, blev det aldrig rigtigt til chancer. Dog udligner de prompte efter et boldtab af os, og minuttet efter endnu en fejl der bliver straffet. Små fejl bliver straffet – det må vi erkende.
Skive var meget aggressive i første halvleg, og pausen kom på et godt tidspunkt for os.
2. halvleg var lig den første, med Skive på bolden, og os på kontraen. Men vi fik endnu bedre fat, og stod rigtig godt i kæderne. Samtidig blev vores kontrastød endnu farligere, og vi kom afsted mange gange, da vi oftere brød Skive i deres pasningsspil. Vi får udlignet ved Jones, på en dødbold – i undertal. Resten af kampen har vi flere nærgående forsøg, hvor specielt Jonas Berg fik testet deres keeper. Vi kunne have taget de 3 point, da vi desværre brænder en friløber kort før tid. Skive får vi holdt fra chancer i 2. halvleg, selvom de havde meget godt spil.
Alt i alt en mandfolkeindsats af gutterne, og der blev løbet og fightet fra start til slut. Vi møder det med længder bedste hold vi har mødt indtil videre, og kunne være gået derfra med 3 point.
Målscorere: Magnus Bomholt & Jonas Sørensen
Kampens spiller: Jonas Berg, som virkelig satte sig igennem overfor deres 4 bagerste, og lavede et kæmpe arbejde. Men igen, stor ros til hele holdet!
Vi ses lørdag kl. 13 på Hessel Arena, hvor vi har revanche til gode mod Vildbjerg SF.
__________________________________________________
JS Herrer – Spjald 5-4 17-09-2016
Tjørring er tilbage på sporet. Lad det være sagt, at det var en vanvittig lørdag på Hessel Arena. Tjørring åbner kampen flot, og er aggressive, og kommer foran på en flot aktion af Alexander Baun. Vi var tæt på 2-0, men i stedet for var det Spjald der viste skarphed, og scorede ikke mindre end 3 gange på 15 min. Vi var heldige med at der ikke blev dømt 2 straffe sidst i første halvleg, i en undertals periode. I stedet scorede Magnus B i overtiden på en fejl af Spjald.
Anden halvleg blev bedre, og i en god periode for os scorer Spjald pludseligt igen. En kold spand vand i hovedet på alle, især taget vores modgang på det seneste i betragtning.
Heldigvis viste holdet endelig tidligere tiders moral, og troede på det til den bitte ende. Krydret med en Jakob Skjærbæk som fra sin centrale midt, klasker 3 bolde i kassen, og sikre sejren. En forløsning, og vi har nu kontakt til dem lige over os.
Tak til de fremmødte tilskuere for den helt fantastiske opbagning !
Målscorere:
Alexander Baun, Magnus Bomholt, Jakob Skjærbæk x 3
Kampens spiller: Det gyldne venstreben, Jakob Skjærbæk
__________________________________________________
JS Herrer – Herning Fremad 2-5. 10-09-2016
Den store derby-dag Lørdag blev desværre lidt af en fuser med et nederlag til JS, og 1-1 i Serie 3 kampen…
Der skal lyde et stort tak for den store opbakning igår til begge hold !! Vi har brug for jer for tiden.
Der skal også lyde et stort tak til eventpartner Bager-Riget, som leverede flødeboller til alle 200 tilskuer igår og gavekort på 500 kr. til udtrækning i pausen. Ligeledes en stor tak til sponsor Henning Jørgensen Cykler, som satte et gavekort i hænderne på en heldig vinder, som blev Jonas Riis Abildtrup ( U16 spiller ).
Hessel Arena var fantastisk! …. Desværre manglede resultaterne..
__________________________________________________
Thisted FC – JS Herrer 4-2. 04-09-2016
En kamp hvor vi kommer flot ud af starthullerne, og får lagt et godt pres. Vi kommer foran på en dødbold ved Mads Lodahl. Thisted begynder at sidde mere og mere på spillet, og specielt deres venstre side voldte os problemer kampen igennem,
Vi er dog tæt på at komme foran 0-2 i 2 omgange ved Jakob Skjærbæk, og senere Mads Berg, men manglede lige de sidste. Thisted får dog udlignet, hvor vi dog i flere omgange burde have clearet bolden. Thomas Thim udgik med skade, og fik det rigtig skidt, og der måtte flyttes rundt.
Anden halvleg var igen Thisted der kom buldrende, men igen skulle der 2 fejl til før de fik scoret til 2 og 3-1.
Mads Berg får reduceret efter dødbold. Men typisk for os, så scorer Thisted til 4-2 inden vi når at få lagt et pres til sidst.
Det blev kampens resultat. En dyr kamp, med flere skader til følge. Vi må anerkende at Thisted på dagen var et bedre hold, men vi skal simpelthen have minimeret vores fejl.
Kampens spiller(e): Jakob Skjærbæk og Jonas Berg
Målscorere: Mads Lodahl og Mads Berg,
Næste kamp er lørdag på Hessel Arena mod rivalerne fra Herning Fremad. Gutterne har brug for stor opbakning, så vi håber at se en masse på stadion til et vaskeægte lokalderby.
God dag derude.
___________________________________________________
Viborg FF – Tjørring 2-0 26-08-16
Fredag aften spillede JS Herrer i Viborg. Det blev desværre et fortjent nederlag på 2-0 i en halvtam affære. Specielt Tjørring havde spillede meget energiforladt. Om det er en konsekvens af, at det var 5 kamp på 14 dage skal være uvist – men godt var det ikke.
Vi kommer bagud efter 1 minut, og igen kort inde i anden halvleg. Tjørring havde et hav af dødbolde, men manglede at blive rigtig farlige.
Alt i alt fortjent sejr til Viborg, på en Off day for Tjørring drengene, som ikke lykkedes med noget som helst.
Nu er der heldigvis først kamp igen næste søndag – i Thisted. Så vi håber på mere energi og vildskab til den kamp, ellers bliver det svært.
Kampens spiller: Nicolaj Tjørnelund
___________________________________________________
Spjald IF – Tjørring 1-2 23-08-16
JS spillede tirsdag aften en utrolig vigtig kamp ude mod Farlige Franks’s tropper i Spjald IF. En sejr var påkrævet for at følge med for begge hold, så der var lagt op til en spændende kamp.
Kampen startede hektisk med mange omstillinger begge veje. Spjald kommer foran efter 15 min, efter et indlæg hvor vi står lidt forkert. Vi synes den bliver taget ned med hånden, men dommeren var ikke enig. Riposten falder ned på kanten af feltet hvor den resolut bliver sparket ind.
Derfra ændre kampen karakter, og resten af halvlegen er ét stort stormløb mod Spjald målet. I en periode på 30-40 min derfra, bliver Spjald spillet baglæns ud af Spjald Stadion. Vi udligner til 1-1 midtvejs i halvlegen, og skaber KÆMPE chancer til både 2-3-4 og 5-1 ved pausen – men vi brænder på det skammeligste.
Anden halvleg starter godt, og vi får scoret på et flot angreb ved Jakob Skjærbæk. Derfra skal Spjald frem, og det blev en mere fysisk kamp. Vi fik en del kontramuligheder, som vi også var for uskarpe på. Derfor blev det en smule spændende til sidst, men de kom ikke frem til nogle nævneværdige chancer. Lasse Koch have vel ikke en redning inde på kassen.
Rigtig flot kamp af gutterne, som i en periode på 35-40 min viste spil i topklasse. Ærgerligt var at kampen blev spændende, for den skulle have været mere end lukket allerede i pausen. De 3 point kom dog i hus, og det var det vigtigste.
Kampens spiller: Jeppe Qvist
Målscorere: Selvmål (Assist af Mads Lodahl) og Jakob Skjærbæk.
Næste kamp er fredag aften kl. 19 i Viborg mod de grønne fra VFF.
___________________________________________________
Skidt nederlag i Vildbjerg
Vildbjerg SF 4-2 Tjørring IF
Vi kommer rigtig flot ud til kampen, og starter med et pres på Vildbjerg målet. Vi har et hav af dødbolde, dog uden rigtig at blive helt farlige på dem.
Vildbjerg kommer foran på en dødbold, hvor vi glemmer at dække op – skidt når vi ved hvor stærke de er lige netop der.
Vi får os arbejdet godt tilbage, og skaber nogle chancer over kanterne, og bag deres bagkæde, som både stolpe og deres fremragende målmand tager sig af. Samtidig bliver vi snydt på et klokkeklart straffe, da der blev taget godt og grundigt med hænder i feltet – men dommeren vinkede afværgende. Vildbjerg kommer på 2-0 på et flot mål, der bliver flugtet op i hjørnet fra feltkanten, og de brænder en KÆMPE lige inden pausen. Vi får snakket i pausen, og kommer fint ud til 2. halvleg. Thomas Thim får løbet godt med deres bagkæde, og skabt nogle gode muligheder. Han var uheldig med en hammer på stolpen. Selvsamme Thim får i en løbeduel kæmpet sig til et ultra tyndt straffe, som Jones scorer på.
I stedet for at få lagt max pres, står vi og snorksover bagude, og giver dem et nemt mål som ALDRIG må ske.
Vi får derefter i flere omgange sendt nogle rigtig gode afslutninger afsted, men deres keeper stod fantastisk. Ca 15 min før tid, reducere vi ved Kasper Skjærbæk, som tordner bolden i nettet, efter godt forarbejde af Frederik Boll. Kort efter er Kenneth Spring tæt på, men ind ville bolden ikke. Desværre får Vildbjerg scoret på endnu en personlig fejl til sidst da vi satser.
Skarpheden i felterne var afgørende, og på det punkt var det fortjent. Men vi skaber muligheder nok, og har lidt stolpe ud i øjeblikket. Hvis vi minimere vores fejl, så havde den kamp givet point. Vildbjerg skal også være glade for deres aldeles fremragende målmand, som redder dem i flere situationer. Men i sidste ende, så må vi ikke give 3 så lette mål væk og så lette chancer som var tilfældet – så er det svært at vidne fodboldkampe. Men vi må op på hesten igen, og tro på tingene. Og så lade det gå ud over Ikast FS hjemme på Hessel Arena på lørdag.
__________________________________________________
Premiere-point i JS
Tjørring IF 2-2 Skive IK
21 min. 0-1 Skive
33 min. 1-1 Magnus Bomholt
53 min. 2-1 Jakob Skjærbæk
73 min. 2-2 Skive
Gutterne indledte sæsonen fredag aften med et 2-2 resultat i hjemmekampen mod Skive. Det var samtidig den nye cheftræner Jesper Facius Madsens, debut i en tællende kamp, og han er nogenlunde tilfreds med både resultat og indsats.
-Vi var ærgerlige i omklædningsrummet, for vi havde fortjent tre point i forhold til spil og chancer. Men vi er på tavlen, og der er ikke noget at klandre på attitude og indstilling, siger Jesper Madsen, der i Tjørring har fået sit første cheftrænerjob.
-Det er selvfølgelig en udfordring for mig personligt, men vi skal ikke ændre det store i forhold til den succes holdet havde i foråret, pointerer han.
Tjørring går efter at komme blandt de fire bedste hold og dermed kvalificere sig til Jyllandsserien 1 efter vinterpausen.
-Det er selvfølgelig ambitiøst af os som eneste oprykker i rækken, men jeg regner med, at puljen bliver tæt, udtaler den nye Tjørring-træner.
Kamp referater JS damer
SE KAMP REFERATER PÅ FACEBOOK
_____________________________________________
JS Damer – Vildbjerg SF 2-1 28-10-2016
Først og fremmest en stor tak til CC Contractor og Bager-Riget, som havde sponsoreret kampen. Rammerne udenom kampen var i dag helt specielle med indløb, MCH Arena stadionspeaker, oplæg fra cheftræner Kent Keller før kampen i loungen samt gratis varm kakao og kage til alle. Også en stor tak for den flotte opbakning fra de lige under 100 tilskuer, som var mødt op. Super fedt at vi kan samle så mange på en kold Oktober aften.
Kampen starter ud i højt tempo, med Vildbjerg mest på bolden. De kommer også hurtigt foran 1-0 da en bold rettes af og ender for fødderne af en Vildbjerg spiller, som sparker bolden sikkert i nettet. Derefter bølger kampen lidt uden egentlige chancer til nogen af holdene. Vildbjerg er bedste spillende, og vi går derfor til pause bagud 0-1.
2. halvleg bliver helt anderledes. Efter en lille opsang i pausen, får vi vores første chance efter 46 min, men bolden går lige forbi. Efter 55 min ændrer vi på opstillingen og derefter sidder vi på tungt kampen. Maria Vang skiftes ind efter 65 min, og skulle blot bruge 2 min på at udligne til 1-1. Iskoldt sparket ind… 30 sekunder før havde hun også et hovedstød på overlæggeren. Vi bliver ved med at sidde på kampen, og har et par halve chancer og én stor. Vi skal helt hen i 90 min, før Anna skyder fra 30 meter og sætter bolde HELT oppe i krogen ! Kæmpe forløsning. Kort efter lyder dommerens slutpift.
Stort tillykke til Vildbjerg, som næste sæson skal prøve sig af i Kvindeserien. De har været stabile hele sæsonen igennem med et meget højt bundniveau.
Vi slutter sidste halvdel af sæsonen super flot med 5 sejre i de sidste 6 kampe..
Kampens spillere: Maria Vang, Mette Sandfeld og Mia Kragelund
Målscorer: Maria Vang og Anna Johansen
________________________________________________
JS Kvinder – Toftlund 3-0 23-09-2016
JS Damer skulle Fredag aften have mødt Toftlund hjemme på Hessel Arena, men de meldte desværre fra, så det blev til en skrivebordssejr på 3-0.
________________________________________________
Vildbjerg SF – JS Kvinder 4-1 11-09-2016
Håber I derude, vil give jer tid til at læse opslaget igennem, da resultatet er ret misvisende..
Først en stor ros til Vildbjerg for en flot kamp. Det er altid en fornøjelse at møde dem.. De spiller rigtig god fodbold og spiller med høj intensitet, hvilket altid giver en underholdende og seværdig kamp ! Der er altid styr på tingene når man spiller i Vildbjerg !
Derefter en stor ros til vores egne spiller, som levere en rigtig flot og helhjertet kamp over hele linjen !
Så skal vores helt igennem vanvittig flotte opbakning også have et stort tak.. Vi er dybt taknemmelige for at så mange tager turen til Vildbjerg og bakker pigerne op !
Til sidst er der én som bestemt IKKE skal have et eneste rosende ord med fra kampen, og det er dommeren !! Magen til mangel på respekt for damefodbold har vi aldrig set lignende.. Når man møder op 2 minutter før kampstart, ikke tjekker målenes tilstand, på intet tidspunkt i kampen er i såkaldt løb og med et ligeglad kropssprog samt attitude, er helt uacceptabelt !! Han har en kæmpe indflydelse på kampens resultat med mange gigantiske dommerfejl, og frarøver pigerne alle chancer for at få point med hjem. Det burde have været en tæt afgørelse på kampen, men han ville anderledes.. Pinligt !!!
Når det så er sagt, vil vi ikke frarøve Vildbjerg æren i deres sejr. For de leverer som sagt en rigtig flot indsats, og kunne med en anden dommer også have vundet kampen ! Men 4-1 er meget misvisende i en ellers tæt og flotspillet kamp.. Et rigtig flot derby som begge hold kan være godt tilfredse med..
Vi må kæmpe videre ! I dag var indstillingen upåklagelig, og spillet var i store perioder også som vi ønsker det.. Så vi er ser frem mod næste kamp og glæder os til at kunne “få lov til” at spille med i kampen …
Målscorer: Linea Lundbo
Kampens spiller: Anni Brodde
__________________________________________________
JS Kvinder – Seest 4-1 26-08-2016
Inden kampen var der foretaget flere ændringer.. Efter nogle sløje præstationer skulle vi have gang i maskinen igen! Og det må man sige lykkedes.. Vi dominerer kampen fra start til slut, og spiller det bedste fodbold vi længe har præsteret.. En helt igennem fantastisk flot holdindsats krydret med 14 spillere, som individuelt også leverer deres absolut bedste !
Et kæmpe tak for den flotte opbakning til dagens kamp..
Målscorer: Mia Kragelund, Anna Johansen, Piia Reinholdt, Maria Vang
Kampens spiller: Mia Kragelund
_________________________________________________
FC King George – JS Kvinder 3-1 22-08-2016
Inden kampen vidste vi at det ville blive svært, da King George er et rigtig stærkt mandskab.. Så vi hvis vi ville have noget med så skulle der en helhjertet indsats til!
Vi kommer fint ind i kampen og holder os godt til vores gameplan. Efter 20 min bliver vi snydt for et kæmpe frispark midt på banen, hvorefter King George løber ned og scorer. Derefter forsvinder vi ud af kampen og kommer fortjent bagud 2-0 før pausen.. Vi får genopfrisket gameplanen i pausen og kommer fint med igen. Efter 55 min udnytter Mia Kragelund flot en friløber, hvilket bragte os helt ind i kampen igen. Vi forsøger at lægge et pres, og får også tilkæmpet os nogle hjørnespark, som vi altid er farlige på. Desværre udebliver udligningen, og King George får scoret i de døende minutter.. Fortjent sejr til King George som spiller en solid kamp. De ligner favoritter til oprykningen i denne sæson..
Vi skal rykke sammen i bussen, og så skal vi have vendt vores tendens til ikke at være mentalt tilstede i store dele af kampene.. Vi er meget bedre end det vi har leveret i 3 af sæsonens 4 første kampe, hvilket vi meget gerne ser allerede på fredag, hvor Seest gæster Hessel Arena.
Målscorer: Mia Kragelund
Kampens spiller: Anna Johansen