Tjørring If Fodbold’s U14 piger fortsætter med at imponerer.
I søndags drog otte forventningsfulde U14 piger fra Tjørring mod Kjellerup. De var alle udvalgt til at deltage i DBU Talenttræning i årgang 2006. DBU Talenttræning er et meget tidligt forstadie til kommende ungdomslandshold og der deltager ca. 500 piger på landsplan til første runde. To timers rigtig god og koncentreret træning, med ca. 20 andre talentfulde fodboldpiger fra det midtjyske resulterede i at der Mandag eftermiddag tikkede en besked ind fra DBU – at de gerne ville se seks Tjørring piger igen til endnu en træning. MEGET imponerende og stort TILLYKKE til alle seks, og lad os allesammen krydse fingrene for de går videre.
De seks der flot klarede sig videre og deltager i træning 2 i Kjellerup d.1/9-19 er:
- Filippa Bo Krøjgaard (målmand)
- Frida Nautrup
- Therese Vestermark
- Ebba Sander Andersen
- Agnete Madsen og Anne Hougaard
Nåleøjet bliver betydeligt mindre til 2. træning, men lad os krydse fingre for at Tjørring IF fodbold’s U14 piger fortsat er repræsenteret i DBU efter på søndag.