Efter nøjagtig 9 års fravær er Peder Ørskov igen tilbage til træner gerningen i Tjørring IF. Denne gang overtager han roret og sætter sig i cheftræner rollen på vores kommende U15 drenge.
Vi har længe været på udkig efter en træner, som har hvad der skal til af tid og passion for at forsætte den gode udvikling årgangen er inde i, og vi er derfor selvsagt enormt glade for at Peder har sagt ja tak til opgaven. Peder kommer senest fra en stilling som S2 træner i Ikast FS.
Peder udtaler: ” Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med at træne denne fantastiske flok drenge, og efter at have set dem træne første gang i går, ja så er jeg endnu mere begejstret og glæder mig meget til at lære fra mig, til en flok knægte der også er villig til at lære fra en gammel ræv som mig, slutter Peder med et smil på læben”.
Peder bliver ikke alene om at træne drengene, Søren Bjerggaard, Lasse Hinsch, Shanan Vedel Christy og Magnus Vistisen er også med omkring holdet som hjælpetrænere. Årgangen er stor og ligeledes et samarbejde med Gullestrup IF.