Handelsagentur Fredberg er ny GULD partner i Tjørring IF fodbold.

Virksomheden drives af Christian Fredberg, og har specialiseret sig indenfor personlige værnemidler.  Handelsagentur Fredberg hjælper alle typer virksomheder med at sikre den bedste beskyttelse og komfort for medarbejderne. Særligt når det gælder sikkerhedssko, arbejdshandsker og sikkerhedsbriller, kan Handelsagentur Fredberg sikre kunderne en løsning der tilgodeser både brugeren og bundlinjen.

Christian Fredberg bor selv i Tjørring, og han finder det derfor naturligt at støtte op om klubben. Han begrunder selv sit engagement således: ”Et stærkt lokalt foreningsliv er utroligt vigtigt for mig. Begge mine drenge spiller i TIF Fodbolds ungdomsrækker og jeg kan mærke, hvordan foreningen er med til at styrke det lokale sammenhold for både børn og voksne. Jeg vil selv deltage aktivt i erhvervsnetværket, hvor jeg håber på at knytte endnu flere kontakter med tilknytning til Tjørring.”

Læs mere om hvad Handelsagentur Fredberg kan tilbyde på hjemmesiden: www.workbrands.dk