S2 træner team er nu komplet

Det er med stor glæde vi kan offentliggøre de sidste brikker i trænerkabalen for S2 for den kommende sæson. Som assistent har vi kigget indad i klubben og ( synes vi selv ) gjort et kæmpe scoop med ansættelse af tidligere mangeårige førsteholdsspiller Anders Mortensen. Anders kom til klubben helt tilbage i 2017 fra Ikast. Anders var en del af den trup der på det tidspunkt spillede sig op fra S2 til at ende i Danmarks serien. “Vi er enormt glade for Anders har sagt ja til opgaven og ser frem til det kommende samarbejde” udtaler Kai Nørholm.

Anders udtaler selv: ”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og lære gutterne at kende. Der er jo ikke rigtig nogle tilbage fra da jeg var i 1. holdstruppen, så det bliver spændende at se hvad gutterne indeholder og hvor vi kan flytte dem og holdet hen. Så glæder jeg mig selvfølgelig også til omklædningsrummet, det er jo et rum jeg har tilbragt utallige timer i, godt nok som spiller, så det bliver da også anderledes nu at være ham den “gamle coach” – men det går nu nok” slutter Anders.

For at gøre teamet komplet har vi også fået Jonas Ibsen med i træner teamet. Jonas skal fortrinsvis tage sig af angrebstræningen, det er noget han har et rigtig godt kendskab til og vi ser frem til at se ham i denne nye rolle på holdet. Jonas kom ligesom Anders til klubben tilbage i 2017 som 1. års senior. Han har været i klubben lige siden, altid som fast mand i 1. holdstruppen og i de sidste par år som holdets anfører. Jonas er desværre ikke længere i stand til at spille, da flere hovedskader har holdt ham ude on/off de sidste par år. Nu er både han og lægerne kommet frem til, at det nok er bedst og klogest for ham at skåne sig selv ihvertfald et års tid som spiller. “Det er ikke nemt at skulle accepterer at jeg ikke er i stand til at give den max gas på banen som spiller pt. – men den her klub, det her hold og alle gutterne har og giver mig så meget, så fortsat at kunne være en del af truppen og omklædningsrummet betyder rigtig meget for mig, nu jeg har et “sabbat år” som spiller, men jeg ser frem til at kunne bidrage til holdet, nu bare i en træner rolle” slutter Jonas.

Byd et Kæmpe VELKOMMEN til Anders Mortensen & Jonas Ibsen 😊