Lørdag den 15 juni afholdt Tjørring IF fodbold i samarbejde med DBU, SparNord og OK benzin PIGERAKETTEN 2019.

Pga. af DMI dystre vejrudsigter dukkede der ikke så mange piger op som forventet, men dem der kom fik en fantastisk dag på Hessel Arena med sjove lege og angagerede hjælpere, som bestod af 5 stk. U15/16 piger og nogle af klubbens pigetrænere. De dystre vejrudsigter viste sig at blive gjort til skamme, da vejret var super fint med få dråber til pigerne, solen kom endda frem og skinnede på alle de seje astronaut piger. SparNord var klar ved grillen med lækre frankfurtere og regnslag, som dog ikke kom i brug. Tusind tak til SparNord for at lægge vejen forbi Hessel Arena, og for de lækre præmier til pigerne. OK benzin var også til stede med boden og fik tegnet en del nye kort som kommer klubbens medlemmer til gode. Ved samme lejlighed blev resultatet fra 2018 offentliggjort, men det kan i læse mere om i en anden artikel her på siden. En stor tak skal også lyde til OK benzin for sponsering af en fodbold til alle pigerne. En sidste stor tak skal lyde til Kenneth Halberg for at varetage afholdelse af arrangementet, det er et stort arbejde og ikke noget man lige ordner på en eftermiddag.

STORT tak til Kenneth og familie.

Se billeder fra dagen her.